Vi startede mandag med alle at få et stort stykke papir, der fyldte hele vores bord. Morten satte klassisk musik på, eller for at være helt korrekt; Johan Svendsens Romance, som jeg sjovt nok kender ret godt i forvejen. Vi tog en farve og tegnede så alle til musikken. Herefter rykkede vi over til naboens tegning og tegnede videre, nu til noget elektronisk musik. De tegninger vi nu sad med, skulle vi bruge som inspiration eller som direkte tegning til vores mobile. Jeg arbejdede sammen med Sandra, som fandt en lille krusedulle vi begge blev meget glade for.
Herfra vred vi vores hoveder hele ugen, for at finde ud af hvad vi skulle stille op med den. Tegningen af krussedulle er jo i 2D og hele idéen med en mobile er at den er i 3D. Vi kunne selvfølgelig gøre alt muligt ved den så den blev mere rummelig, men det ville alt sammen ødelægge det vi godt kunne lide ved krussedullen, nemlig at den er enormt simpel og har en god form. Der er noget musik over den, blev jeg enig med Morten i. Så vi var ret frustrerede. Prøvede at skære den ud og bruge negativet på forskellige måder, ramme den ind i en stor cirkel, forme den i forskellige materialer, men intet virkede rigtigt.
Vi snakkede til sidst om at skære den op i bidder, som så skulle placeres i forskellige niveauer ved siden af hinanden, så man kun ville kunne se den sammenhængende form forfra. Formen skulle skæres ud på skolens laserprinter i noget tyndt mørkt træ, men da vi ikke fandt noget passende træ og endte med at bakse med printeren en hel dag, måtte vi bruge skumpap, som vi malede med sort maling.
Torsdag morgen, hvor vi om eftermiddagen skulle afslutte projektet og have kritik, havde vi stadig idéen om de forskellige niveauer. Det eneste vi manglede at gøre, var at skære vores fine form ud i bidder og hænge den på en rund skærm af stof, jeg havde syet. Der gik ikke lang tid før vi droppede det igen. Det virkede for tomt og grimt og som noget diller-daller-værk. Desuden gik det også op for os hvor svært det faktisk ville være, at anrette bidderne ordentligt, når de var så porøse og lette som de var. Så vi gik tilbage til vores aller første idé, om at sammensætte den med en blå cirkel. Jeg havde første dag taget Sandras første skitse på manifold og lagde den foran mig på mit bord ovenpå den store tegning. Nedenunder havde jeg tegnet en blå cirkel, som nu passede utroligt godt til vores form. Vi valgte dog at forstørre cirklen, så den kun indrammede noget af formen og så den kunne snurre halvvejs om sig selv og signaturen.
Til kritikken fik vi og hele vores hold meget ros. Der blev sagt om vores, at den var æstetisk smuk. Store ord om pap og ståltråd synes jeg! Det eneste kritikpunkt var at den ikke var særlig rummelig, da den for det meste helst vil hænge fladt som et skilt og ikke bevægede sig. Jeg synes bare ikke en mobile nødvendigvis skal kunne bevæge sig, før den er rummelig og havde derfor hængt den op i to snore. Jeg kan godt lide idéen om at det ligner noget skrift man har skrevet i luften og som hænger fast på samme sted, som om der var en usynlig flade.
Vi fik også at vide, at lærerne var blevet enige om at vi skulle snakke og vise vores projekt frem til hele skolen om tirsdagen ugen efter, hvor vores arkitekturhold havde morgensamlingen. Bagefter skulle hele skolen over og se resten af mobilerne i vores lokale. Efter vi hørte det, gik vi over efter aftensmaden og rettede lidt på mobilen, så den nu hænger kun i den ene snor, som går gennem cirklen og bare svæver i resten og kan bevæge begge dele, i princippet uafhængigt af hinanden.
Lærerne indledte med at fortælle om opgaven, hvorefter Sandra og jeg skulle vise billeder og fortælle om vores projekt. Sandra dukkede godt nok ikke op, så jeg fortalte bare alene uden billederne, som Sandra skulle have sørget for. Men det gik helt fint!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar