Arkitektur 1 og design arbejdede sammen om lørdagsfesten. Den store fest. Det skulle foregå i design- og fotolokalet, hvor vi skulle pynte op. Her skulle være to barer, en lounge, en scene, en dj-pult, dansegulv, pynt i loftet, siddepladser, borde. Jeg var på loftsdekorationen i det store designlokale, hvor der var dansegulv, scene, dj-pult, indgangsparti og bar. Temaet for festen var drømmeland, så vi gik amok i alt hvad vi kunne få fat i og hængte det op. Det blev til en enorm rislampe i midten af det hele, 300 hvide balloner, 200 lyserøde, 200 sorte, skyer af sammenkrøllet stilladsnet, sorte og hvis paraplyer og en kæmpe svane der fløj ud for baren. Svanen var min idé. Hvilket jeg senere fortrød, da jeg opdagede hvor stort et arbejde det var. Vi lavede den af hønsenet som skelet, med hvidt stof rund om, hvorpå vi sad i to hele dage og limede fjer. Men den blev flot. Og stor!


Billedet er fra da vi lige havde hængt svanen op. Hele loftet endte nærmest med at blive dækket med hvide drømmeting. I det ene hjørne blev der lavet en god drøm med regnbue på væggen, stjerner og de lyserøde balloner. I det modsatte hjørne lavede vi et mareridt med et spindelvævs-lignende flet af sort garn og sorte balloner, tilsat lidt grafitti, som dannede et rum man kunne sidde inde i. Dj-pulten blev bygget af det store stillads på billedet, bare beklædt og i loungen var alt dækket med kork. Det er en skam der ikke er flere billeder, for det var det vildeste festlokale jeg nogensinde har set. Heldigvis er der få glimt fra skolens instagram-profil og lidt fra hjemmesiden.
Udenfor havde foto og kunst lavet en masse forskellige huler med farvet lys i, som folk kunne sidde i og på og snakke. Der var lys i alle farver som bevægede sig og trak folk ind til festen. Det så fantastisk ud! De havde lavet det med to gæstelærere der var på skolen.
Til festen var der flere forskellige små bands der spillede, som jeg aldrig nåede at opfange hvem var, før bagefter. Luis Rustum i hvert fald, hvis søster er vores assistent på arkitektur.
Fredagsfesten havde arkitektur 2 og grafisk design lavet. Det foregik i spisesalen og det store telt der var slået op i gården. De havde beklædt alle vægge ved dansgulvet med krøllet folietæpper (dem med sølv på den ene side og guld på den anden, til at holde folk varme). De havde lavet borde i loungen malet med selvlysende hvis maling, så folk kunne tegne på dem med lys fra deres telefon. Og så en stor krabbe samlet af stykker af spejl, hvorpå der kørte en projektor med video i forskellige former og farver, så det spejlede ud i rummet. Det var virkelig fedt.
Det smittede en del af på festen, at rammerne var så gode. De gamle elever syntes også virkelig det var fedt lavet, i forhold til de andre år. Det er også første gang skolen har sat tre dage af til klargøring. På dasegulvet kunne det virkelig gå amok, samtidig med at der var plads ude i hulerne til at sidde og snakke. På et tidspunkt crowdsurfede forstanderens kone henover mig. Så ved man det er en god fest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar