Værkstedsuge

Mindst en gang hvert semester holder skolen værkstedsuge. Det betyder at vi alle vælger os på et fag, som vi skal have resten af ugen. Hvilket jeg var så smart ikke at gøre. Man kunne vælge mellem tegning, maling, skrivning, arkitektur og video med to videokunstnere, som er gæstelærere på skolen i denne uge. Jeg har længe gerne villet lære at tegne og male og har altid syntes det er sjovt at lave video - især spændende med gæstelærerne. Men som den tumpe jeg er, måtte jeg stå på kontoret mandag morgen og kæmpe om de gode pladser der var tilbage, med resten af tumperne, der heller ikke havde fået valgt sig på noget. Da jeg nåede til, var der kun pladser tilbage på arkitektur og skrivning. De to ting jeg har i forvejen. Jeg endte med en uge på skriveholdet.

Selvom jeg var ret træt af det mandag morgen, da alle mine venner drog på tegning, kom det alligevel til at blive ret godt. Vi havde Jonas Rolsted, som er en digter der bor på skolen dette semester. Jeg har forøvrigt skrevet en del før, bare for mig selv og så har jeg skriveworkshop hver tirsdag aften. 

Vi læste hver dag en tekst, ofte på norsk, som Jonas havde med og som vi snakkede lidt om. Derefter lavede vi den ene skriveøvelse efter den anden, hvor Jonas gav os noget vi skulle skrive om, eller en måde vi skulle skrive på, hvorefter vi fik ca. 12 minutter til at skrive. Herefter læste de der havde lyst op og Jonas kom med positiv kritik. Øvelserne kunne f.eks. være, at vi skulle skrive om engang vi fik nogen til at græde og engang nogen fik os til at græde, og så mikse de to oplevelser sammen i en tekst. Efter middag havde vi en længere opgave i halvanden time, hvor vi skulle ud og observere forskellige ting, som vi så skulle skrive om til en tekst. Første dag skulle vi observere vejret på et stykke papir, og lyde på et andet, uden at nævne hvad det var for en lyd. Bagefter skulle vi danne en tekst ud fra det. Tirsdag skulle vi observere mennesker.

Det var meget inspirerende at skrive på den måde, uden at have nogen direkte intention med teksten, andet end at det skulle lyde interessant. Det er nok det jeg har lært mest af. At kunne skrive uden der er nogen direkte mening eller morale med teksten. At tekst kan være interessant i sig selv.

Fredag var der fremvisning af hvad alle hold havde lavet, og os på skriveholdet besluttede os for at læse vores tekster op. For hele skolen. Jeg var meget i tvivl hvad jeg ville læse op, men da Jonas var ret begejstret for en meget rodet tekst, valgte jeg den. Jeg er ikke selv særligt glad for den. Om den er god, ved jeg heller ikke, det er lidt en smagssag. Jeg tænkte, jeg ville følge det jeg havde lært, om at der ikke nødvendigvis skal være nogen sammenhæng, handling eller betydning med en tekst.

Rør en kat så den spinder. Spind, så leger katten. Jeg spinder og flyver længere væk fra verden. Som har størrelsen du giver den. En softice har tre størrelser. Jeg har mange virkeligheder. Her er en.
Der er plads i luften. Vejret er rent. Vejret er som et dyr. Scootere dræber det fra alle sider. Jeg kan høre snak. Det er ikke meningen vi skal være her. Vi gør lige som scooterne.
Jeg tænker tit over, hvad der ville ske. Hvis jeg slugte det hele. Trak vejret ind og blev ved. Hvis jeg var en svane, var det sådan her jeg ville have det? Hvis jeg var en anden. Hvorfor scootere? Hvorfor huse når vi kan få alt i verden?
Man kan se perspektiv. Mærke perspektiv.
Vi har altid levet på hver sin side af jorden. Hænger og dingler. Over det vand der ikke er vores.
Substansen er væk. I går fik vi suppe. I morges var jeg sulten. Nu skriver jeg.

Det er skrevet til opgaven hvor vi skulle skrive ud fra observationer af vejret og lyde, hvor jeg sad på Danmarks længste træbro og kiggede ud på fjorden. Derefter har jeg rettet og slettet utroligt meget, så den ikke længere har nogen tydelig sammenhæng, især ikke for andre end mig. Desuden har jeg flettet sætninger ind fra andre skriveøvelser. 

Jeg var selv gladere for en anden tekst vi skulle skrive om et ligegyldigt minde vi, af en eller anden grund, ofte kommer tilbage til. Derefter skulle vi skrive alle subjekter om til det modsatte, og herefter lave skiftende subjekt. 

Hun lærte at spise lakrids af sin far. Piratos. Uden på posen står der 'Voksenlakrids - ikke børnelakrids'. Det stavede hun sig til en dag. Det læste hun op for faren en dag. Det stod med små hvide bogstaver på mørkeblå baggrund en dag. Voksenblå. Du vil kunne se hende stikke op i bilruden, fra det lille plastiksæde. Med selen der skar i halsen. Selens eneste kvalitet. Jeg kan se hende som statsminister, studere fars højre hånd, hvilende på gearstangen. Snuse ind velkendt duft af jord og olie. Traktor og løse korn i bunden af bilen. Diesel vådt på hånden. Stærk Piratos deles. Hårde så de knækker. Store som en barnemund. Svært at holde på savl og lakrids. Piraten på posen er ond i pigens øjne. Hun tænker han er en voksenpirat - ikke børnepirat. Faren siger man kan dø af for meget salmiak. Især børn. Hun tager en mindre denne gang. Hun tager en til. Hvis bare hun ikke tygger. Det kan hun godt. For hun er ikke som de andre børn. Andre børn kan ikke lide voksenlakrids. Andre børn sidder ikke med sin far i bilen, når de skal tanke. Andre søskende sidder ikke bag i en pickup, hvor der ingen seler er. Faren siger at han kommer i fængsel, hvis politimanden opdager dem. Børn må ikke sidde bag i en pickup. Han siger også at Broager kun har en politimand. Ham har hun aldrig set. Han har en sød kone som laver mad hver dag klokken seks, så de skal dukke hovederne når de kører forbi. De koncentrerer sig når de drejer ned ad Nybølnorvej, klemmer om piratposer, bildøre og hinanden. Det gør ondt i knæene at sidde bagi. Der er ingen sæder. Søsteren kan ikke lide lakrids. Faren har købt flagermus til søsteren, så de afsuttede lakridskroppe ender hos hende. Hun er måske det eneste barn der spiser lakrids.

Selvom det er svært at sætte fingeren på, synes jeg jeg har lært en del. Jeg har videreudviklet min måde at skrive på. Og så har det været ret dejligt at prøve at læse mine tekster op og få respons af folk på min egen alder og Jonas. Det er især fedt når en rigtig digter er begejstret og interesseret i det jeg skriver.