Vi startede med at lave en analyse af rummet, som vi fremlagde for resten af holdet. Her kom vi frem til, at elevhuset blev brugt til to meget forskellige ting: fest og film. Derfor skulle vores belysning kunne passe til begge energinivauer. Der skulle heller ikke være for meget lys og helst noget lys, som kunne bevæge sig og have forskellige farver efter behov, da vi holder mange temafester.
Elevhuset er i virkeligheden bygget som et fotohus til skolens fotolinje, men eftersom alle andre linjefag ligger i den anden ende af skolens grund, er fotolinjen rykket med. Det betyder, at rummet faktisk er ret godt belyst om dagen, perfekt til undervisning, med en masse ovenlys og en stor rund lysende cirkel på væggen, som en reference til kameralinsen. Den store cirkel er da også ret fed at have bag DJ-pulten, men så er der heller ikke meget andet idéelt, ved de lyskilder der er nu. Når vi fester eller ser film, er ovenlyset for lyst, og vi tænder derfor den eneste mulighed, cirklen, som desværre lyser rummet alt for meget op. Hvis Marie og jeg skal danse, skal det helst være på et mørkt og proppet dansegulv, gerne i farver. Vi antog at alle andre har det lige som os.
Da vi var færdig med at fremlægge, kom Nanna, vores lærer, med de to materialer vi hovedsageligt skulle bruge til vores lyskilde. Naturfarvet lærred og almindelige malerpinde i bart lyst træ. Ikke ligefrem det mest ideelle til en discolampe. Vi brokkede os en del og fik også bøjet reglen lidt, så vi kunne bruge bleget hvidt lærredsstof i stedet for og fandt også ud af, at vi kunne camouflere pindene med sølvpapir. Lidt nærmere.
Vi fandt efter nogle forsøg også ud af, at det ikke ville fungere, hvis vi skulle bruge stoffet som afskærmning, da vi netop ikke ville have sløret blødt lys, men gerne mange skarpe og spredte stråler. Det ville kun være et plus, hvis man blev blændet. Derfor brugte vi lærredet som et lærred, altså en skærm over lampen, hvorpå der skulle komme spejlinger og skygger op på.
Ned fra skærmen hængte vi malerpindene beklædt med sølvpapir i nylonsnor, så det lignede de svævede. Vi forbandt dem to og to, så man vil kunne regulere hvor spredt de skulle hænge. Det hele sørgede vi for, kun havde ét punkt det hang fast i, så det ville kunne dreje rundt og give bevægelse. Tanken var, at når der er fest og døren står åben og folk går ud og ind, vil vinden og folks bevægelser får lampen til at bevæge sig. Når så det er film-tid, vil der ikke være så meget bevægelse i rummet og lampen vil hænge mere stille og ikke give så mange refleksioner, som forstyrrer filmen.
I midten af det hele skulle pæren sidde. Det tog lang tid at komme frem til hvordan. Vi ville gerne have haft flere pærer i forskellige farver mellem pindene, men det har vi ikke råd til. Så vores lyskilde skulle kunne en del ting: forskellige farver, flere kombinationer, skarpt lys, som dog ikke lyste rummet op osv. Vi endte op med en ganske almindelig pære, som hænger i sin egen ledning ned fra skærmen. Rundt om hængte vi en cylinder med bund, lavet i transperant A4 plastik-ark. Heri kunne vi sætte forskellige stykker farvede plastikark ned i, alt efter hvilken stemning man vil have.
Vi var igennem mange designs på denne del, men den største grund til, at det blev som det blev, var penge. Og tid. Jeg er ikke selv ovenud tilfreds med udseendet, men i forhold til vores gode idé og de muligheder vi havde, synes jeg vi løste det ret fint. Man vil sagtens kunne arbejde videre på den og få en virkelig fed og lækker multi-funktionel discolampe.
Til præsentationen hængte vi lampen op. Og her blev den hængende og hænger der, så vidt jeg ved, endnu. Allerede samme aften var der spontan-fest i elevhuset, hvor den var i brug, selvom hverken Marie eller jeg havde sat det igang. Da vi kom over og kiggede var cirklen slukket og hele rummet lyst op i pink og spejlinger fra pindene. Flere kom og roste lampen, mens vi stod og nød folkene danse til Michael Jackson under vores discolampe og af og til daske til pindene, så de bevægede sig. Det var succes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar