Arkitekton

Vores første projekt på arkitektur havde temaerne lokalt og globalt og skulle munde ud i to arkitektoner. Først arbejdede vi lokalt og skulle finde sammen i tomandshold og derefter gå en tur i Skive og blive inspireret af et bygningsværk af en eller anden art. Jeg gik sammen med Nanna op gennem skoven og endte i et villakvarter, hvor vi kom forbi en have med et træ, hvor der var bygget et lille fint træhus. Det blev vores inspiration. Herefter kom vi frem til tre udtryk, vi syntes beskrev træhuset godt: Organisk, svævende og gentagelser. Ud fra disse ord kom vi frem til denne arkitekton:

Lamellerne som gentager sig i en organisk og rund snegle-form, med varierende mellemrum og størrelser. Og så en fortolket svævende funktion på den måde at lamellerne ikke holdes oppe, men holdes nede med en ståltråd (vi havde ingen snor). Det kunne være en virkelig flot kirke, museum eller pavilion, men sådan må vi vist ikke tænke om en arkitekton. Den skulle i øvrigt laves i pap.

De næste dage havde vi samme opgave igen, bare med emnet globalt. Vi skulle derfor finde et bygningsværk ude i verden, som på en eller anden måde refererede til vores lokale inspirationskilde. Vi fandt ret hurtigt dette fantastiske træhus:

                              

Selvom det globale tema røg lidt i vasken, da det er bygget i Sverige af de svenske arkitekter Tham og Videgaard, så fik vi alligevel lov. Vi fandt frem lidt mere end tre udtryk, selvom det ikke var meningen: Futuristisk, kubisk, svævende, transperant, forudsigeligt, nordisk arkitektur.. og nogle flere jeg ikke husker. Vi kom frem til denne arkitekton, som vi denne gang godt måtte bygge af andet end pap:

Jeg fik idéen påvej ud af døren efter en lang dag, hvor vi kun havde været frustreret over, ikke at kunne finde på noget brugbart. Det er et svævende træhus. Kraftigt inspireret af det svenske "træhus", bare lavet totalt modsat på mange måder. Det naturlige, nøgne og rå træ sammen med noget unaturligt, som plexiglaspladen, synes jeg også selv er meget typisk nordisk stil. Huset er lavet af ispinde vi fik fra køkkenet, en rå træpind vi fandt og plexiglaspladen er sponsoreret af den rare pedel. Altså dansk-rar. 

Efter første uge udstillede hele skolen alle projekter i skolens udstillingsbygning kaldet Bow Wow efter arkitekten bag. Jeg lagde i øvrigt mærke til, at de fleste, som gik forbi, lige kiggede på begge sider af plexiglaspladen, for at tjekke, om det var et helt hus, eller bare et spejlbillede. Det er lidt det samme synsbedrag, som fra det svenske, igen bare modsat.