Værkstedsuge 2

Vi har lige haft værkstedsuge igen. Altså en uge hvor vi vælger os på et andet fag, end de fem linjefag der er til daglig. Jeg ville rigtigt gerne havde været på keramik, men endte alligevel med at være glad for at komme på lydværkstedet. Vi havde Peter, som er kunstlærer og har en fortid som lærer på den elektroniske linje på musikkonservatoriet. Det var skide spændende! Første dag blev vi sendt ud med optagere to og to, for at optage forskellige lyde rundt på skolen. Jeg fandt straks sammen med Anna, som jeg i forvejen er en del sammen med nede i musiklokalet. Vi fandt dørhåndtag, elpærer der raslede, papir der knitrede, fjedre der gav genlyd når man skrabte på dem, negle på en tavle, lyde fra indersiden af et flygel og meget mere. Da vi kom tilbage smed vi alle lyde ind i programmet, og da vi ikke helt kunne finde ud af at importere dem rigtigt, havnede de alle på hver deres lydspor. For sjov lyttede vi til det hele oven i hinanden og det var faktisk ret godt, så vi endte med bare at redigere lidt i lydniveauerne, lave en fadende slutning med mit åndedræt og så var vi færdige.

Her er et link til det vi fik lavet. Den første har vi kaldt 'Maskineri'. ---> LINK

Der var fuldstændigt frie rammer for hvad vi skulle ende ud med. Peter var der selvfølgelig til at hjælpe med programmet og så var der tre gange i løbet af ugen, hvor vi lyttede til det vi havde fået lavet indtil videre på holdet, men ellers arbejdede vi selv hele ugen. Vi var kun 10 på holdet og Anna og jeg var de eneste to der arbejdede sammen, så der var helt stille når folk tog deres hovedtelefoner på, udover Anna og jeg selvfølgelig. Vi blev dog opfordret til at det ikke skulle være musik vi skulle lave og at vi skulle prøve at lytte til lyden på en anden måde end vi plejer og så blev vi præsenteret for forskellige lyd-kunstnere og nogle af de numre Peter selv har lavet. Jeg blev alligevel ret overrasket da vi hørte hvad hinanden havde lavet, især de to japanske piger vi havde på holdet, der knapt forstod engelsk, som endte med at lave noget virkeligt fedt med vilde club-agtige beats.
Vores næste projekt blev lidt som den første bare omvendt, så "eksplosionen" kom til sidst istedet. Vi kaldte den 'Amok', da vores tanke var at lave et slags angstanfald i lydform.
Det sidste projekt skulle vises frem til resten af skolen om fredagen og det var derfor også det vi havde mest tid til. Anna fik den idé at tre-dele sangen i tre stemninger, inspireret af "Bohemian Rhapsody" af Queen. Vi havde ikke nogen planer for hvor det skulle ende henne, hvilket gjorde at vi kunne eksperimentere med det og lege os frem til et resultat i stedet. Det viste sig at være et godt udgangspunkt. Vi havde begge lyst til at bruge sang og noget med en anelse mere melodi i og så så jeg det også som muligheden for at spille trompet. Vi endte med at optage en del lyde i musiklokalet og da vi var trætte af det, gik vi over i udstillingshuset Bow-wow, hvor der viste sig at være en fantastisk rumklang. Jeg plejer at skamme mig sådan over lyden, de gange jeg har prøvet at improvisere, men nu kunne jeg næsten ikke holde op med at spille igen.
Vi endte med at bruge vores første projekt som den første del, derefter vores sang og trompet, og derefter noget lyd vi optog ovre i syværkstedet. Da vi lavede den sidste del og lyttede til vores optagelse fra syværkstedet, opdagede vi noget musik der kørte i baggrunden, som vi endte med at optage på ny, så vi kunne forstørre lyden i slutningen. Tilsat lidt effekter, så det lød som en skrattende radio, så var vi færdige. Vi har været så opfindsomme at kalde den 'lang låt'.
Peter var ret begejstret for det vi lavede på holdet og sagde flere gange at det var det bedste han havde oplevet, der var kommet ud af en lydworkshop og at vi skulle overveje at søge ind på konservatoriet. Han havde haft en elev sidste år som, lige som os, var på lydværkstedet og lavede lyd for første gang i en uge, som endte med at komme ind med det hun havde lavet. Jeg kunne heller ikke lade være med at blive en anelse stolt, da hele skolen skulle lytte til vores nummer og Peter præsenterede det, som det eneste, med at sige, at det var langt men godt.
Udover de tre lydstykker, ligger der også en vi kalder 'Elefant i Paris'. Det er mig der improviserer med hånden ind i trompeten, mens jeg spiller ned i en tønde, hvor Anna optager ind ad et hul i tønden. Vi tilsatte det lidt regnvejr og kunne ikke nænne at gøre mere. Vi ved endnu ikke helt hvad vi vil bruge det til.