Mobiler

I denne uge havde vi kunstlæreren Morten som gæstelærer, sammen med vores dygtige arkitekturlærer Helene, som havde fundet på at vi skulle lave mobiler. En blanding af kunst og arkitektur, hængt op så det kan bevæge sig.
Vi startede mandag med alle at få et stort stykke papir, der fyldte hele vores bord. Morten satte klassisk musik på, eller for at være helt korrekt; Johan Svendsens Romance, som jeg sjovt nok kender ret godt i forvejen. Vi tog en farve og tegnede så alle til musikken. Herefter rykkede vi over til naboens tegning og tegnede videre, nu til noget elektronisk musik. De tegninger vi nu sad med, skulle vi bruge som inspiration eller som direkte tegning til vores mobile. Jeg arbejdede sammen med Sandra, som fandt en lille krusedulle vi begge blev meget glade for.

Herfra vred vi vores hoveder hele ugen, for at finde ud af hvad vi skulle stille op med den. Tegningen af krussedulle er jo i 2D og hele idéen med en mobile er at den er i 3D. Vi kunne selvfølgelig gøre alt muligt ved den så den blev mere rummelig, men det ville alt sammen ødelægge det vi godt kunne lide ved krussedullen, nemlig at den er enormt simpel og har en god form. Der er noget musik over den, blev jeg enig med Morten i. Så vi var ret frustrerede. Prøvede at skære den ud og bruge negativet på forskellige måder, ramme den ind i en stor cirkel, forme den i forskellige materialer, men intet virkede rigtigt.
Vi snakkede til sidst om at skære den op i bidder, som så skulle placeres i forskellige niveauer ved siden af hinanden, så man kun ville kunne se den sammenhængende form forfra. Formen skulle skæres ud på skolens laserprinter i noget tyndt mørkt træ, men da vi ikke fandt noget passende træ og endte med at bakse med printeren en hel dag, måtte vi bruge skumpap, som vi malede med sort maling.

Torsdag morgen, hvor vi om eftermiddagen skulle afslutte projektet og have kritik, havde vi stadig idéen om de forskellige niveauer. Det eneste vi manglede at gøre, var at skære vores fine form ud i bidder og hænge den på en rund skærm af stof, jeg havde syet. Der gik ikke lang tid før vi droppede det igen. Det virkede for tomt og grimt og som noget diller-daller-værk. Desuden gik det også op for os hvor svært det faktisk ville være, at anrette bidderne ordentligt, når de var så porøse og lette som de var. Så vi gik tilbage til vores aller første idé, om at sammensætte den med en blå cirkel. Jeg havde første dag taget Sandras første skitse på manifold og lagde den foran mig på mit bord ovenpå den store tegning. Nedenunder havde jeg tegnet en blå cirkel, som nu passede utroligt godt til vores form. Vi valgte dog at forstørre cirklen, så den kun indrammede noget af formen og så den kunne snurre halvvejs om sig selv og signaturen.

Til kritikken fik vi og hele vores hold meget ros. Der blev sagt om vores, at den var æstetisk smuk. Store ord om pap og ståltråd synes jeg! Det eneste kritikpunkt var at den ikke var særlig rummelig, da den for det meste helst vil hænge fladt som et skilt og ikke bevægede sig. Jeg synes bare ikke en mobile nødvendigvis skal kunne bevæge sig, før den er rummelig og havde derfor hængt den op i to snore. Jeg kan godt lide idéen om at det ligner noget skrift man har skrevet i luften og som hænger fast på samme sted, som om der var en usynlig flade.
Vi fik også at vide, at lærerne var blevet enige om at vi skulle snakke og vise vores projekt frem til hele skolen om tirsdagen ugen efter, hvor vores arkitekturhold havde morgensamlingen. Bagefter skulle hele skolen over og se resten af mobilerne i vores lokale. Efter vi hørte det, gik vi over efter aftensmaden og rettede lidt på mobilen, så den nu hænger kun i den ene snor, som går gennem cirklen og bare svæver i resten og kan bevæge begge dele, i princippet uafhængigt af hinanden.
Lærerne indledte med at fortælle om opgaven, hvorefter Sandra og jeg skulle vise billeder og fortælle om vores projekt. Sandra dukkede godt nok ikke op, så jeg fortalte bare alene uden billederne, som Sandra skulle have sørget for. Men det gik helt fint!

Fiskerhus

For efterhånden lang tid siden, havde vi en opgave hvor vi skulle lave et fiskerhus med soveplads, et tekøkken og plads til en båd på 6 meter. Nær skolen ligger der nemlig et område med fiskerhuse, hvor vi skulle finde et område, hvor vi ville bygge. På den måde kom vi til at forholde os til en bestemt størrelse grund og miljøet og husene omkring.
Jeg var syg første dag, hvor vi blev inddelt i grupper, så min gruppemakker Andreas startede idéprocessen selv. Da jeg snottede mig sammen tirsdag, var han blevet inspireret af de mange master fra lystbådhavnen og fik meget hurtigt idéen om en loftskonstruktion, der udelukkende bestod af lodrette træ-stolper/pinde i forskellige længder sat tæt sammen. På den måde vil man få et rigtigt flot loft inde i huset og referencen til masterne udefra.

Jeg kunne godt se, at det ville kræve en del, hvis det skulle kunne fungere og udføres i virkeligheden, men da Andreas var ekstremt begejstret, gik jeg med på idéen. Vi kunne lige så godt udnytte, at projektet ikke skal bygges i virkeligheden og prøve en lidt vanvittig idé af. Derfor førte vi også konceptet helt igennem, så hele huset egentlig bare lignede en samling træstolper. Dvs. alle døre og vinduer skulle være skjulte med skodder, så når de lukkes, vil de gå i ét med resten af facaden. 

Vi valgte at bygge på en 7x7 meter stor grund, midt mellem de andre fiskerhuse, så vores fisker var en del af fællesskabet. Da grunden ikke er særligt stor, lod vi husets funktioner bestemme dets form. Bådens størrelse var derfor ret afgørende for husets form set ovenfra.
Vi tegnede derfor først en firkant på 7x2, som skulle være et opbevaringsrum til båden nederst, hvor der var plads til grej over båden. For at få båden derind forestillede vi os et hejsesystem, som glider båden ind og ud. Hele væggen ind til opbevaringsrummet skulle kunne åbnes op som et halvtag, som fiskeren kan hejse båden ud under og reparere den, selvom det skulle regne.

Beboelsesdelen formede vi som et takket M, da der ikke var brug for meget plads, og så husets form ville danne små rum udenfor, på den lille grund vi havde til rådighed. Hele huset drejede vi, så vinduerne ville passe bedst muligt mod solen, men også væk fra vejen, så fiskeren ville få en smule privatliv, selvom husene ligger meget tæt. Indenfor er der et køkkenbord han kan sidde ved og en stige på væggen op til sengen, som går "ind i væggen" mod opbevaringsdelen.

Vi skulle aflevere en model i 1:50, samt tre tekniske tegninger: plantegning, snit og facade. Det var fedt endelig at lave et projekt, som var så nær virkeligheden. Grunden til at jeg alligevel ikke blev så glad for projektet, var nok fordi vi netop ødelagde den følelse, da vores hus højst sandsynligt ikke vil kunne bygges i virkeligheden. Til gengæld var vores lærer Sophie ret begejstret.

Elevstævne

Hvert år holder skolen et elevstævne for alle skolens gamle elever. Jeg har jo også gået på Brejning Efterskole, som nu er i gang med 18. årgang og som også holder Gammel Elev Weekend. Krabbesholm havde i år 50 års jubilarer. Desuden har vi jo to gange 100 mennesker hvert år, fordi vi går her i halve år i stedet for hele. Alt undervisning var lavet om til at vi skulle gøre klar til fest fra onsdag til fredag. Alle 100 mand. Der skulle være fest både fredag og lørdag. Lærerne anbefalede vi låste dørene til værelserne, mens det stod på, især pigerne. Jeg forestillede mig en invasion.

Arkitektur 1 og design arbejdede sammen om lørdagsfesten. Den store fest. Det skulle foregå i design- og fotolokalet, hvor vi skulle pynte op. Her skulle være to barer, en lounge, en scene, en dj-pult, dansegulv, pynt i loftet, siddepladser, borde. Jeg var på loftsdekorationen i det store designlokale, hvor der var dansegulv, scene, dj-pult, indgangsparti og bar. Temaet for festen var drømmeland, så vi gik amok i alt hvad vi kunne få fat i og hængte det op. Det blev til en enorm rislampe i midten af det hele, 300 hvide balloner, 200 lyserøde, 200 sorte, skyer af sammenkrøllet stilladsnet, sorte og hvis paraplyer og en kæmpe svane der fløj ud for baren. Svanen var min idé. Hvilket jeg senere fortrød, da jeg opdagede hvor stort et arbejde det var. Vi lavede den af hønsenet som skelet, med hvidt stof rund om, hvorpå vi sad i to hele dage og limede fjer. Men den blev flot. Og stor!

            

Billedet er fra da vi lige havde hængt svanen op. Hele loftet endte nærmest med at blive dækket med hvide drømmeting. I det ene hjørne blev der lavet en god drøm med regnbue på væggen, stjerner og de lyserøde balloner. I det modsatte hjørne lavede vi et mareridt med et spindelvævs-lignende flet af sort garn og sorte balloner, tilsat lidt grafitti, som dannede et rum man kunne sidde inde i. Dj-pulten blev bygget af det store stillads på billedet, bare beklædt og i loungen var alt dækket med kork. Det er en skam der ikke er flere billeder, for det var det vildeste festlokale jeg nogensinde har set. Heldigvis er der få glimt fra skolens instagram-profil og lidt fra hjemmesiden.

Udenfor havde foto og kunst lavet en masse forskellige huler med farvet lys i, som folk kunne sidde i og på og snakke. Der var lys i alle farver som bevægede sig og trak folk ind til festen. Det så fantastisk ud! De havde lavet det med to gæstelærere der var på skolen.
Til festen var der flere forskellige små bands der spillede, som jeg aldrig nåede at opfange hvem var, før bagefter. Luis Rustum i hvert fald, hvis søster er vores assistent på arkitektur.
Fredagsfesten havde arkitektur 2 og grafisk design lavet. Det foregik i spisesalen og det store telt der var slået op i gården. De havde beklædt alle vægge ved dansgulvet med krøllet folietæpper (dem med sølv på den ene side og guld på den anden, til at holde folk varme). De havde lavet borde i loungen malet med selvlysende hvis maling, så folk kunne tegne på dem med lys fra deres telefon. Og så en stor krabbe samlet af stykker af spejl, hvorpå der kørte en projektor med video i forskellige former og farver, så det spejlede ud i rummet. Det var virkelig fedt.

Det smittede en del af på festen, at rammerne var så gode. De gamle elever syntes også virkelig det var fedt lavet, i forhold til de andre år. Det er også første gang skolen har sat tre dage af til klargøring. På dasegulvet kunne det virkelig gå amok, samtidig med at der var plads ude i hulerne til at sidde og snakke. På et tidspunkt crowdsurfede forstanderens kone henover mig. Så ved man det er en god fest.