Træhus

For en uge siden havde vi et projekt hvor vi skulle lave en minimalbolig i form af et træhus. Vi blev alle delt ind i grupper af to, jeg kom i gruppe med Sandra, og derefter skulle vi interviewe en anden, som skulle være den vi lavede huset til. Vi interviewede Kristin, som gerne ville have et sted der var nemt at komme til fra skolen, og som skulle have et køkken og plads til at have gæster på besøg. Desuden måtte det gerne være lidt skjult og så var hun mørkeræd, så der skulle være mulighed for at lukke alle vinduer til om aftenen, så folk ikke vil kunne kigge ind.
Vi startede med at gå ud i skoven og finde et sted, som både skulle ligge skjult, men også tæt på skolen, et sted hvor det ville være nemt at komme frem. Vi fandt en forholdsvis høj bakketop med sti ved foden, hvor der stod to meget store gamle og flotte træer, som blev en naturlig 'indgang' til vores træhus. Rundt om bakken var der groet godt til med træer, så selvom der faktisk var en lille bar plads mellem træerne på toppen, så ville træhuset alligevel være nogenlunde skjult. Træet vi valgte at bygge i, var et skævt og forhutlet træ, som havde overvejende mest krone på den ene side. Det havde også en god tyk gren, der gik opad i en sik-sak form, som vi syntes var interessant.
Da vi kom tilbage blev vi enige om at forme husets gulvplaner ud fra denne gren og den næste gren lidt længere oppe, og lade huset svinge sig rundt om stammen i en kantet form. Hen mod de store gamle træer, hvor man naturligt ville ankomme mellem, skar vi et stykke af formen væk, lidt som et kagestykke og indsatte lodrette panoramavinduer på de to åbne ender. Det dannede tre afsnit i huset. Et afsnit, hvor den kantede gren havde defineret rummet, med sofa/sove-område i to planer, ud til det store panoramavindue, hvor man vil kunne ligge og nyde udsigten. Næste afsnit blev det øverste afsnit, med et lille køkken og et stort bord med bænk. Sidste afsnit blev lavet til en stor bred trappe, hvor gæsterne kan bydes velkommen.
Det tog alt vores tid at sidde og nørkle med formerne på vores model, så det hele ville fungere. Det nåede at blive torsdag eftermiddag, før vi endelig kunne se den færdige form på alt det vi kun havde diskuteret indtil videre. Da alle vinkler var skæve og huset snoede sig rundt i alle planer, kunne vi ikke engang finde ud af at tegne en sketch til illustration til os selv. Så vi havde travlt torsdag aften, hvor vi endte med at sidde til kl. 1, for at få alle tegninger færdige.
Noget nyt vi skulle lege med til denne opgave, var en metode kaldet ??, til at præsentere projektet. Desuden skulle vi, udover modellen, have mindst en plantegning, en facade og et perspektiv eller et længdesnit. Vi nåede ikke at lave perspektivet, da det tager en hel del tid med alle vores skæve vinkler, men vi nåede det! Sådan da.
Til kritikken forklarede vi grunden til det halvfærdige projekt, da vi havde arbejdet så meget med formen. Vi fik dog også at vide, at vi netop havde opnået en hel del gode ting, ved at arbejde så meget med formen, og fået et helt unikt udtryk og rum. Jeg er også ret fornøjet med formen, da jeg kan se mening med at den er som den er. Det kunne sikkert også have blevet et rigtigt fint lille projekt, hvis vi havde arbejdet mere på det, så det kan godt være vi gør det.
Jeg kan desværre ikke finde nogle billeder af modellen eller tegningerne.... :( frygter lidt at det er blevet smidt ud efter oprydningen

Offentligt rum

I forrige uge havde vi en landskabsopgave, hvor vi i grupper af 3 fik udpeget et offentligt rum i Skive by. Jeg kom sammen med Nanna og Nikolaj og fik parkeringspladsen uden for Skive Teater. Her skulle vi danne et offentligt rum der skulle indeholde en scene og et form for spisested. Nanna var syg det meste af ugen, så det endte med at blive Nikolaj og mit projekt. Vi startede mandag morgen med at cykle op og se på pladsen.

Det orange er parkeringspladsen vi havde til rådighed,
det stribede er de veje folk kommer til pladsen fra.
Den store bygning i midten er teatret.

Skive er ikke en særligt flot by. Lige meget hvor man ankommer, virker det altid som bagsiden af byen. Sådan er det også med teatret. Der er ikke andet end hullet parkeringsplads rundt om teatret, som får de ellers nogenlunde bygninger rundt om, til at synes enormt trist. Desuden virker det også underligt, at der ikke er nogen plads uden for teatret. Når folk kommer ud ad den fine indgang, er der ikke meget at opholde sig på og man står derfor bare i vejen for bilerne, som også skal igennem der. Så der var grund til en ny plads!

Teaterpladsen før 

En tanke vi havde fra starten var, at vi så vidt muligt ville holde os fra at forudbestemme brugen af pladsen, for at gøre det så indbydende som muligt og gøre det til borgernes plads. En simpel græsplæne med nogle træer hist og pist, ville derfor være ideelt. Belægningen skulle i hvert fald være en helt anden, men da græs hurtigt ville blive trådt til mudder sådan et sted, måtte vi finde på alternativer. Noget andet praktisk ved ikke at designe noget permanent var, at det så ville blive muligt at omarrangere pladsen, så den vil kunne bruges til mange forskellige arrangementer. Både koncerter, store eller små teaterforestillinger, loppemarkeder, events osv. Vi kom derfor frem til at lave et modulsystem, som vil kunne sættes op som scene, spredes ud til siddepladser eller andre ting. Derudover også en flytbar bar, nogle borde og stole, rumindelere med lys i og store plantekasser med små træer, blomster eller buske. For at afgrænse pladsen valgte vi at lave det hele om til en kæmpe stor hævet terrasse af grånet træ, hvor alle moduler og plantekasser skulle være i samme materiale.

Selve terrassen lod vi forme totalt efter pladsens form og lod den gå ud til alle husmure. To steder hævede vi terrassen op til bakker, som man vil kunne trække sig tilbage på og have udkig over pladsen. Desuden hjælper de til at skærme af ud mod den grimme parkeringsplads og indramme terrassen. Den ene bakke har vi skåret igennem til indgang med en rampe, som vil sluse folk sammen og give en fin entré til pladsen, som man ellers ikke kan se fra parkeringspladsen. 

På den anden side af de huse der omringer pladsen ligger gågaden, Nørregade. Som man ser på situationsplanen kommer folk gående ad to smøger fra gågaden til pladsen. Langs gågaden løber der et lille vandløb med små dioder eller spots i, som vi ville bruge til at føre folk fra gågaden og hele vejen op på terrassen, hvor de spreder sig ud over hele fladen. Langs den ene mur der fører ud til Frederiksgade lod vi spotsene "vokse" op ad jorden og blive til lygtepæle. Jeg har selv lagt mærke til hvor mørkt der er der om aftenen, så der skal lidt mere til. Til sidst havde vi tænkt os at sætte teatret helt i fokus, ved at oplyse det om aftenen og på den måde undgå at skulle lave lygtepæle, som ville ødelægge pladsens fleksibilitet.
Selve indgangen på teatret er ret fin. Det er en stor glasfacade med skrå vinkler og mørkeblåt lakeret metal. For at pladsen skulle have en sammenhæng med teatret, tænkte vi at bruge de samme materialer og farver. Baren er derfor i samme blå farve og materiale og ruminddelerne i halvgennemsigtigt glas, med skrånede toppe, som skulle gå igen i midten af baren. Om aftenen hvor den mørkeblå farve ikke længere ses og der er brug for mere hygge, skulle pladsen blive oplyst af varme orange farver fra ruminddelere, barens midte, lygtepæle, spots i gulvet og oplysningen af teatret.

Tegningerne er tegnet på gennemsigtigt kalkepapir oven på hvidt papir og de har alle sammen to eller flere lag. Plantegningen er f.eks. tegnet på denne måde for at illustrere pladsen og de omkringliggende huse nederst på baggrundspapiret. Ovenpå (billede 1) har vi en plantegning af terrassen og de faste elementer på kalkepapir og dernæst (billede 2) et foreslag til indretningen af pladsen med de flytbare elementer, her i en koncertsituation. Alle træer og den blå baggrund på tværsnittet er farvet med acetonetryk, resten er med tusch i forskellige farver og tykkelser. Det var mig der tegnede tværsnittet og detaljetegningen af modulerne og Nikolaj der lavede plantegningen.

Vennefest

Noget skolen har tradition for, er at gøre rigtigt meget ud af de store fester. Udover elevstævnet, som jeg har fortalt om, er der også linjefagsfesterne, hvor hvert linjefag i løbet af året skal arrangere en fest. For nogle uger siden var der vennefest, som arkitektur havde arrangeret siden onsdag. Vennefest betyder at vi alle inviterer vores venner til fest på skolen om lørdagen. Vi endte med at blive 220 mennesker.
Vi samledes onsdag morgen hvor vi skulle blive enige om et tema. Det endte med at blive tennis. Vi blev hurtigt enige om at holde festen i det ene Mos-hus, som er en meget simpel aflang bygning uden nogen indre vægge, med højt til loftet. Her planlagde vi hurtigt at der skulle være en stor tennisbane midt i det hele, med tribuner og bar i hver ende og dommerstolen som dj-pult. Jeg, Nanna, Pernille, Kaja, Megumi, Marie og Stephanie valgte at have ansvaret for spisesalen. Vi havde kun 200 kr til rådighed og køkkenet havde planlagt at vi skulle have mexikansk mad. I starten overvejede vi at køre det mexikanske tema helt ud i spisesalen og derefter forvirre folk helt vildt, når de pludselig kom over til en tennisbane. Men det droppede vi desværre igen og valgte at gå med idéen om at vi var i en snobbet tennisklub og at spisesalen var et klublokale over stadionet.
Det var temmelig svært at få overklasse-stilen ført helt igennem, med de få penge vi havde, men jeg synes vi klarede det overraskende godt. Det endte med at blive dækket op med hvide papirsduge  på alle borde, Foldede hvide servietter, træklodser som lysestager, menukort (oversat på fransk selvfølgelig), bordkort og blomster på alle borde. Vi lavede et logo for klubben, vi nu kaldte "Club de Crabe", som gik igen på et velkomstskilt vi havde stående på et staffeli ved indgangen, på badges vi selv havde på da vi tog imod folk og på menu- og bordkort. Vi arrangerede et bord ude i forgangen, hvor Nanna, jeg og Bodil jeg havde på besøg, stod og skænkede op. Inden for døren var der to pulte, hvor Kaja og Stephanie stod og viste folk til bords og rundt i vindueskarmene stod alle min mors nypudsede lysestager, med lange hvide lys. Alle vinduer havde vi dækket til og i vinduerne i den ene side af salen hængte vi billeder op af Krabbesholm Stadion, som om vi så ned på stadionet. I den anden side af spisesalen stod der billederammer i vinduerne, som vi havde lånt af Skive Tennisklub, sammen med en masse andet tennisudstyr. Jeg selv sad næsten alle dage og klippede en film sammen af youtube-klip med optakter til forskellige store tennisturneringer, hvor man ser tennisspillere blive interviewet og eksperter stå i et studie og ind i mellem reklamepauser med reklamer for Rolex (vores hovedsponsor), Moët, Lacoste og forskelligt tennistøj. Det var meningen det skulle køre på nogle skærme i spisesalen, som en optakt til den store finale, som vi planlagde skulle starte festen ovre i Mos-huset. Desværre havde vi enormt travlt, da det hele skulle sættes op lørdag og havde ikke tid nok til at få det til at virke. Sådan er det jo desværre ALTID med elektronik. 2-3 dages arbejde spildt, fordi vi manglede et sølle stik.
Under hver tallerken lå der en billet til aftenens kamp, som skulle foregå ovre i Mos-huset, mellem Bjørn borg, som var ham vores klub heppede på, og Caroline Wozniacki. Da klokken var 9 fik vi alle folk over til Mos-huset, hvor vi fordelte os mellem dem på tribunerne og rundt om banen. Aksel, som er en høj norsk gut, spillede Bjørn borg og danske Maj spillede Wozniacki. Bolden havde de sat fast på en lang pind, som Laurids sørgede for at løbe frem og tilbage med, mens han hoppede over nettet. Ude på klapstolene sad trænerne og råbte i jakkesæt og oppe på dommerstolen sad Thomas og styrede det hele, mens folk heppede og grinte højt af spillerenes overdrevne stønnen. Det var skide sjovt! Efter pausen, hvor Wozniacki bundede en øl mens hun fik prygl af sin træner, fik Bjørn Borg det afgørende point og vandt kampen. Der var stor jubel, han selv græd af glæde, fik blomster og kys af kyssepiger og overrakt en stor pokal og lige som han løftede pokalen over hovedet, slukkede lyset og høj musik gik igang og alle os fra arkitektur sørgede for at løbe ind på midten af banen og huje og danse i konfettiregn og champagne der poppede og blev sprøjtet over det hele. Det er den bedste måde jeg nogensinde har startet et dansegulv! Hele festen gik igang i samme sekund og alle blev revet med. Det var så fedt!
Næsten hele budgettet for festen blev brugt på kunstgræs til banen/dansegulvet, men det var ærligt talt ikke til at se. Festlokalet var virkelig gennemført. Blandt de ting vi lånte af Skive Tennisklub, var der en hel del ketchere, som hang på væggene, et stort banner med billede af Wozniacki, to tennisnet, et til banen og et andet der hang som afskærmning over baren og en pointtavle der sad på dommerstolen. Der var et stort Rolex-ur og sponsor logoer og kampens logo med lys i på dj-pulten. Bag den ene tribune ved siden af baren, var der indrettet et loungeområde med sofaer og spejle på bordene hvor der i starten af festen lå tusindkronerssedler spredt og rullet til rør sammen med striber af kartoffelmel. I indgangen til lokalet under det halvtag der er, var der indrettet et omklædningsrum med bænke og tøjstativer på række, skabe med billeder af mænd på indersiden, bruserhoveder og forskelligt undertøj der hang på knagerne (Björn Borg selvfølgelig), alt sammen indrammet af badeforhæng og farvet lys. Det var skide sjovt!
Jeg har desværre ingen billeder, men tænker jeg smider dem herind, hvis der skulle dukke nogen op.

Værkstedsuge 2

Vi har lige haft værkstedsuge igen. Altså en uge hvor vi vælger os på et andet fag, end de fem linjefag der er til daglig. Jeg ville rigtigt gerne havde været på keramik, men endte alligevel med at være glad for at komme på lydværkstedet. Vi havde Peter, som er kunstlærer og har en fortid som lærer på den elektroniske linje på musikkonservatoriet. Det var skide spændende! Første dag blev vi sendt ud med optagere to og to, for at optage forskellige lyde rundt på skolen. Jeg fandt straks sammen med Anna, som jeg i forvejen er en del sammen med nede i musiklokalet. Vi fandt dørhåndtag, elpærer der raslede, papir der knitrede, fjedre der gav genlyd når man skrabte på dem, negle på en tavle, lyde fra indersiden af et flygel og meget mere. Da vi kom tilbage smed vi alle lyde ind i programmet, og da vi ikke helt kunne finde ud af at importere dem rigtigt, havnede de alle på hver deres lydspor. For sjov lyttede vi til det hele oven i hinanden og det var faktisk ret godt, så vi endte med bare at redigere lidt i lydniveauerne, lave en fadende slutning med mit åndedræt og så var vi færdige.

Her er et link til det vi fik lavet. Den første har vi kaldt 'Maskineri'. ---> LINK

Der var fuldstændigt frie rammer for hvad vi skulle ende ud med. Peter var der selvfølgelig til at hjælpe med programmet og så var der tre gange i løbet af ugen, hvor vi lyttede til det vi havde fået lavet indtil videre på holdet, men ellers arbejdede vi selv hele ugen. Vi var kun 10 på holdet og Anna og jeg var de eneste to der arbejdede sammen, så der var helt stille når folk tog deres hovedtelefoner på, udover Anna og jeg selvfølgelig. Vi blev dog opfordret til at det ikke skulle være musik vi skulle lave og at vi skulle prøve at lytte til lyden på en anden måde end vi plejer og så blev vi præsenteret for forskellige lyd-kunstnere og nogle af de numre Peter selv har lavet. Jeg blev alligevel ret overrasket da vi hørte hvad hinanden havde lavet, især de to japanske piger vi havde på holdet, der knapt forstod engelsk, som endte med at lave noget virkeligt fedt med vilde club-agtige beats.
Vores næste projekt blev lidt som den første bare omvendt, så "eksplosionen" kom til sidst istedet. Vi kaldte den 'Amok', da vores tanke var at lave et slags angstanfald i lydform.
Det sidste projekt skulle vises frem til resten af skolen om fredagen og det var derfor også det vi havde mest tid til. Anna fik den idé at tre-dele sangen i tre stemninger, inspireret af "Bohemian Rhapsody" af Queen. Vi havde ikke nogen planer for hvor det skulle ende henne, hvilket gjorde at vi kunne eksperimentere med det og lege os frem til et resultat i stedet. Det viste sig at være et godt udgangspunkt. Vi havde begge lyst til at bruge sang og noget med en anelse mere melodi i og så så jeg det også som muligheden for at spille trompet. Vi endte med at optage en del lyde i musiklokalet og da vi var trætte af det, gik vi over i udstillingshuset Bow-wow, hvor der viste sig at være en fantastisk rumklang. Jeg plejer at skamme mig sådan over lyden, de gange jeg har prøvet at improvisere, men nu kunne jeg næsten ikke holde op med at spille igen.
Vi endte med at bruge vores første projekt som den første del, derefter vores sang og trompet, og derefter noget lyd vi optog ovre i syværkstedet. Da vi lavede den sidste del og lyttede til vores optagelse fra syværkstedet, opdagede vi noget musik der kørte i baggrunden, som vi endte med at optage på ny, så vi kunne forstørre lyden i slutningen. Tilsat lidt effekter, så det lød som en skrattende radio, så var vi færdige. Vi har været så opfindsomme at kalde den 'lang låt'.
Peter var ret begejstret for det vi lavede på holdet og sagde flere gange at det var det bedste han havde oplevet, der var kommet ud af en lydworkshop og at vi skulle overveje at søge ind på konservatoriet. Han havde haft en elev sidste år som, lige som os, var på lydværkstedet og lavede lyd for første gang i en uge, som endte med at komme ind med det hun havde lavet. Jeg kunne heller ikke lade være med at blive en anelse stolt, da hele skolen skulle lytte til vores nummer og Peter præsenterede det, som det eneste, med at sige, at det var langt men godt.
Udover de tre lydstykker, ligger der også en vi kalder 'Elefant i Paris'. Det er mig der improviserer med hånden ind i trompeten, mens jeg spiller ned i en tønde, hvor Anna optager ind ad et hul i tønden. Vi tilsatte det lidt regnvejr og kunne ikke nænne at gøre mere. Vi ved endnu ikke helt hvad vi vil bruge det til.

Mobiler

I denne uge havde vi kunstlæreren Morten som gæstelærer, sammen med vores dygtige arkitekturlærer Helene, som havde fundet på at vi skulle lave mobiler. En blanding af kunst og arkitektur, hængt op så det kan bevæge sig.
Vi startede mandag med alle at få et stort stykke papir, der fyldte hele vores bord. Morten satte klassisk musik på, eller for at være helt korrekt; Johan Svendsens Romance, som jeg sjovt nok kender ret godt i forvejen. Vi tog en farve og tegnede så alle til musikken. Herefter rykkede vi over til naboens tegning og tegnede videre, nu til noget elektronisk musik. De tegninger vi nu sad med, skulle vi bruge som inspiration eller som direkte tegning til vores mobile. Jeg arbejdede sammen med Sandra, som fandt en lille krusedulle vi begge blev meget glade for.

Herfra vred vi vores hoveder hele ugen, for at finde ud af hvad vi skulle stille op med den. Tegningen af krussedulle er jo i 2D og hele idéen med en mobile er at den er i 3D. Vi kunne selvfølgelig gøre alt muligt ved den så den blev mere rummelig, men det ville alt sammen ødelægge det vi godt kunne lide ved krussedullen, nemlig at den er enormt simpel og har en god form. Der er noget musik over den, blev jeg enig med Morten i. Så vi var ret frustrerede. Prøvede at skære den ud og bruge negativet på forskellige måder, ramme den ind i en stor cirkel, forme den i forskellige materialer, men intet virkede rigtigt.
Vi snakkede til sidst om at skære den op i bidder, som så skulle placeres i forskellige niveauer ved siden af hinanden, så man kun ville kunne se den sammenhængende form forfra. Formen skulle skæres ud på skolens laserprinter i noget tyndt mørkt træ, men da vi ikke fandt noget passende træ og endte med at bakse med printeren en hel dag, måtte vi bruge skumpap, som vi malede med sort maling.

Torsdag morgen, hvor vi om eftermiddagen skulle afslutte projektet og have kritik, havde vi stadig idéen om de forskellige niveauer. Det eneste vi manglede at gøre, var at skære vores fine form ud i bidder og hænge den på en rund skærm af stof, jeg havde syet. Der gik ikke lang tid før vi droppede det igen. Det virkede for tomt og grimt og som noget diller-daller-værk. Desuden gik det også op for os hvor svært det faktisk ville være, at anrette bidderne ordentligt, når de var så porøse og lette som de var. Så vi gik tilbage til vores aller første idé, om at sammensætte den med en blå cirkel. Jeg havde første dag taget Sandras første skitse på manifold og lagde den foran mig på mit bord ovenpå den store tegning. Nedenunder havde jeg tegnet en blå cirkel, som nu passede utroligt godt til vores form. Vi valgte dog at forstørre cirklen, så den kun indrammede noget af formen og så den kunne snurre halvvejs om sig selv og signaturen.

Til kritikken fik vi og hele vores hold meget ros. Der blev sagt om vores, at den var æstetisk smuk. Store ord om pap og ståltråd synes jeg! Det eneste kritikpunkt var at den ikke var særlig rummelig, da den for det meste helst vil hænge fladt som et skilt og ikke bevægede sig. Jeg synes bare ikke en mobile nødvendigvis skal kunne bevæge sig, før den er rummelig og havde derfor hængt den op i to snore. Jeg kan godt lide idéen om at det ligner noget skrift man har skrevet i luften og som hænger fast på samme sted, som om der var en usynlig flade.
Vi fik også at vide, at lærerne var blevet enige om at vi skulle snakke og vise vores projekt frem til hele skolen om tirsdagen ugen efter, hvor vores arkitekturhold havde morgensamlingen. Bagefter skulle hele skolen over og se resten af mobilerne i vores lokale. Efter vi hørte det, gik vi over efter aftensmaden og rettede lidt på mobilen, så den nu hænger kun i den ene snor, som går gennem cirklen og bare svæver i resten og kan bevæge begge dele, i princippet uafhængigt af hinanden.
Lærerne indledte med at fortælle om opgaven, hvorefter Sandra og jeg skulle vise billeder og fortælle om vores projekt. Sandra dukkede godt nok ikke op, så jeg fortalte bare alene uden billederne, som Sandra skulle have sørget for. Men det gik helt fint!

Fiskerhus

For efterhånden lang tid siden, havde vi en opgave hvor vi skulle lave et fiskerhus med soveplads, et tekøkken og plads til en båd på 6 meter. Nær skolen ligger der nemlig et område med fiskerhuse, hvor vi skulle finde et område, hvor vi ville bygge. På den måde kom vi til at forholde os til en bestemt størrelse grund og miljøet og husene omkring.
Jeg var syg første dag, hvor vi blev inddelt i grupper, så min gruppemakker Andreas startede idéprocessen selv. Da jeg snottede mig sammen tirsdag, var han blevet inspireret af de mange master fra lystbådhavnen og fik meget hurtigt idéen om en loftskonstruktion, der udelukkende bestod af lodrette træ-stolper/pinde i forskellige længder sat tæt sammen. På den måde vil man få et rigtigt flot loft inde i huset og referencen til masterne udefra.

Jeg kunne godt se, at det ville kræve en del, hvis det skulle kunne fungere og udføres i virkeligheden, men da Andreas var ekstremt begejstret, gik jeg med på idéen. Vi kunne lige så godt udnytte, at projektet ikke skal bygges i virkeligheden og prøve en lidt vanvittig idé af. Derfor førte vi også konceptet helt igennem, så hele huset egentlig bare lignede en samling træstolper. Dvs. alle døre og vinduer skulle være skjulte med skodder, så når de lukkes, vil de gå i ét med resten af facaden. 

Vi valgte at bygge på en 7x7 meter stor grund, midt mellem de andre fiskerhuse, så vores fisker var en del af fællesskabet. Da grunden ikke er særligt stor, lod vi husets funktioner bestemme dets form. Bådens størrelse var derfor ret afgørende for husets form set ovenfra.
Vi tegnede derfor først en firkant på 7x2, som skulle være et opbevaringsrum til båden nederst, hvor der var plads til grej over båden. For at få båden derind forestillede vi os et hejsesystem, som glider båden ind og ud. Hele væggen ind til opbevaringsrummet skulle kunne åbnes op som et halvtag, som fiskeren kan hejse båden ud under og reparere den, selvom det skulle regne.

Beboelsesdelen formede vi som et takket M, da der ikke var brug for meget plads, og så husets form ville danne små rum udenfor, på den lille grund vi havde til rådighed. Hele huset drejede vi, så vinduerne ville passe bedst muligt mod solen, men også væk fra vejen, så fiskeren ville få en smule privatliv, selvom husene ligger meget tæt. Indenfor er der et køkkenbord han kan sidde ved og en stige på væggen op til sengen, som går "ind i væggen" mod opbevaringsdelen.

Vi skulle aflevere en model i 1:50, samt tre tekniske tegninger: plantegning, snit og facade. Det var fedt endelig at lave et projekt, som var så nær virkeligheden. Grunden til at jeg alligevel ikke blev så glad for projektet, var nok fordi vi netop ødelagde den følelse, da vores hus højst sandsynligt ikke vil kunne bygges i virkeligheden. Til gengæld var vores lærer Sophie ret begejstret.

Elevstævne

Hvert år holder skolen et elevstævne for alle skolens gamle elever. Jeg har jo også gået på Brejning Efterskole, som nu er i gang med 18. årgang og som også holder Gammel Elev Weekend. Krabbesholm havde i år 50 års jubilarer. Desuden har vi jo to gange 100 mennesker hvert år, fordi vi går her i halve år i stedet for hele. Alt undervisning var lavet om til at vi skulle gøre klar til fest fra onsdag til fredag. Alle 100 mand. Der skulle være fest både fredag og lørdag. Lærerne anbefalede vi låste dørene til værelserne, mens det stod på, især pigerne. Jeg forestillede mig en invasion.

Arkitektur 1 og design arbejdede sammen om lørdagsfesten. Den store fest. Det skulle foregå i design- og fotolokalet, hvor vi skulle pynte op. Her skulle være to barer, en lounge, en scene, en dj-pult, dansegulv, pynt i loftet, siddepladser, borde. Jeg var på loftsdekorationen i det store designlokale, hvor der var dansegulv, scene, dj-pult, indgangsparti og bar. Temaet for festen var drømmeland, så vi gik amok i alt hvad vi kunne få fat i og hængte det op. Det blev til en enorm rislampe i midten af det hele, 300 hvide balloner, 200 lyserøde, 200 sorte, skyer af sammenkrøllet stilladsnet, sorte og hvis paraplyer og en kæmpe svane der fløj ud for baren. Svanen var min idé. Hvilket jeg senere fortrød, da jeg opdagede hvor stort et arbejde det var. Vi lavede den af hønsenet som skelet, med hvidt stof rund om, hvorpå vi sad i to hele dage og limede fjer. Men den blev flot. Og stor!

            

Billedet er fra da vi lige havde hængt svanen op. Hele loftet endte nærmest med at blive dækket med hvide drømmeting. I det ene hjørne blev der lavet en god drøm med regnbue på væggen, stjerner og de lyserøde balloner. I det modsatte hjørne lavede vi et mareridt med et spindelvævs-lignende flet af sort garn og sorte balloner, tilsat lidt grafitti, som dannede et rum man kunne sidde inde i. Dj-pulten blev bygget af det store stillads på billedet, bare beklædt og i loungen var alt dækket med kork. Det er en skam der ikke er flere billeder, for det var det vildeste festlokale jeg nogensinde har set. Heldigvis er der få glimt fra skolens instagram-profil og lidt fra hjemmesiden.

Udenfor havde foto og kunst lavet en masse forskellige huler med farvet lys i, som folk kunne sidde i og på og snakke. Der var lys i alle farver som bevægede sig og trak folk ind til festen. Det så fantastisk ud! De havde lavet det med to gæstelærere der var på skolen.
Til festen var der flere forskellige små bands der spillede, som jeg aldrig nåede at opfange hvem var, før bagefter. Luis Rustum i hvert fald, hvis søster er vores assistent på arkitektur.
Fredagsfesten havde arkitektur 2 og grafisk design lavet. Det foregik i spisesalen og det store telt der var slået op i gården. De havde beklædt alle vægge ved dansgulvet med krøllet folietæpper (dem med sølv på den ene side og guld på den anden, til at holde folk varme). De havde lavet borde i loungen malet med selvlysende hvis maling, så folk kunne tegne på dem med lys fra deres telefon. Og så en stor krabbe samlet af stykker af spejl, hvorpå der kørte en projektor med video i forskellige former og farver, så det spejlede ud i rummet. Det var virkelig fedt.

Det smittede en del af på festen, at rammerne var så gode. De gamle elever syntes også virkelig det var fedt lavet, i forhold til de andre år. Det er også første gang skolen har sat tre dage af til klargøring. På dasegulvet kunne det virkelig gå amok, samtidig med at der var plads ude i hulerne til at sidde og snakke. På et tidspunkt crowdsurfede forstanderens kone henover mig. Så ved man det er en god fest.