Portfolio

Som ansøgning til Arkitektskolen Aarhus, skulle man i år vælge mellem at sende sin portfolio eller lave en hjemmeopgave. Jeg valgte at sende en portfolio. Uanset skulle vi også sende et CV og en motiveret ansøgning. Da jeg normalt aldrig rigtigt føler mig tilfreds med mine projekter, fordi jeg kan se mange ting, der kunne gøres bedre, men dog aldrig når at få det gjort, har jeg ikke været så god til at få taget billeder og bevare modeller osv. Derfor var det et kæmpe arbejde at få samlet materialerne ind til min portfolio. Jeg har brugt enormt mange timer og sad til sent ud på natten for at få det færdigt. Er stadig meget i tvivl om det jeg har sendt afsted, men jeg kan ikke gøre så meget mere. Jeg SKAL bare ind. Men her er den så.

Kunst

I løbet af året kommer der mange forskellige gæstelærere på skolen. Det er meget forskelligt hvilke. Grafisk design har haft mange grafisk designere på besøg, ofte to ad gangen og ofte udenlandske. Foto har fotografer, design designere, men mit arkitekturhold havde en uge en billedkunstner på besøg. Jacob Jürgensen har været lærer på skolen for nogle år siden på kunst, men inden han blev kunstner havde han altid troet han skulle være arkitekt og har derfor også gået på arkitektskolen.

Opgaven vi blev stillet var ekstremt fri. Vi skulle lave en skulptur som forholdt sig til rummet, vores undervisningslokale Mos-huset, som vi fredag skulle rydde helt og udstille i. Han havde en masse forslag til hvad vi kunne arbejde med, men tilføjede også til sidst, at hvis vi havde en helt anden idé måtte vi også bare gøre det. Det var både mega fedt og ret træls. Jeg så det som en mulighed for at slappe af en uge og bruge tiden på at lave keramik og hvad jeg lige havde lyst til. Jeg kan ikke bruge så lang tid på at lave en enkelt skulptur, det bliver jeg bare tosset af. 

MEN jeg lavede jo selfølgelig noget. I starten havde jeg en tanke om at lave en stor blå mand, som skulle stå krumrygget og kigge ind ad Mos-husets store vinduer, som var vi små dyr i et terrarie. Jeg synes nemlig altid det er mere spændende at spekulere på hvorfor noget er kunst og hvorfor vi ikke selv kan være kunsten i et udstillingslokale. På den måde vil kunsten (manden) kigge på os. Jeg synes ofte at folkene på et museum er mere spændende end selve det de kigger på. Desuden har jeg det minde fra Asgård, hvor vi konstant følte os overvåget i vores hus, pga. store vinduer.
Fordi jeg ikke ville bruge så meget energi som det krævede at lave den blå mand, kom jeg på at lave nogle masker. Derfor endte det sådan her, med nogle grønne masker, lavet i noget plexi-glas jeg fandt ved en container, smeltet over en gipsmaske, for at få form. Derefter sat op på 6 pinde af røget eg, som er akkurat så høje at man føler sig nedstirret, men stadig så man forbinder dem med mennesker. Jeg synes det virkede. Jeg følte i hvert fald de var ubehagelige. Det er ærgerligt jeg ikke har billeder inde fra bygningen, for det var faktisk der de tog sig bedst ud.

Himmel/Helvede

Her er lidt billeder fra Arkitektur og Design -festen som vi lavede for efterhånden ret længe siden. Jeg stod igen for spisesalen sammen med en gruppe andre og var enormt stressede. Temaet var himmel og helvede. Lokalet blev delt op i to af en kæmpe stor væg vi byggede af vores borde så man ikke kunne se mellem de to lokaler. Den ene side var himmel, den anden helvede. Ovre i spisesalen fik alle at vide at de var døde og neden under deres stol var der en lille lap papir hvor Anna og jeg havde fundet 200 sjove dødsårsager til hver gæst. Såsom, du spiste et kg majs og gik i sauna. Derefter da folk havde fået dessert gik vi samlet over til festen. Uden for spisesalen stod sct. Peter ved en stor port og delte folk op i om de kom i himlen eller i helvede. Derefter skulle man gå ind i den ende af bygningen, alt efter hvad man blev dømt til. Helvede var dansegulvet, dj-pulten var en kæmpe djævel med øjne på skærme, hvor der kørte forskellige uhyggelige klip på og ild osv. Der var et bur til at danse i og helt mørklagt og lavt til loftet, en gabestok i baren. Udenfor Helvede var der rygerområde, med bildæk som siddepladser, olietønder med ild i, en nylagt grav, dukker ned fra loftet og alt muligt. Himlen var til gengæld helt tys og hvid, dækket med hvidt tyndt stof, grønne blade rundt om indgangen, bløde hvide skyer at sætte sig i, engle med guldglimmer, skybar og hvidmalede træer. Det var en mega fed opdeling. Det fungerede mega godt at have et lukket område til lounge og hygge, mens man kunne flippe ud i det mørke lokale med høj musik lige ved siden af.