Funktionshæmmede

I denne uge havde vi Ursula -etellerandet- som gæstelærer. Hun er billedkunstner og har selv gået her på skolen på arkitektlinjen. Hun havde fået til opgave at lave noget kunst på et bosted for forskellige former for funktionshæmmede folk. Nu fik vi samme opgave.

Jeg blev sat på hold med Georg og Philip, som ellers går på foto, men som havde skiftet over til os denne uge. Jeg var slet ikke motiveret og det var de heller ikke. Jeg orker egentlig ikke skrive så meget om dette projekt, for jeg fik ikke noget ud af det. Den helt store fejl ved dette projekt var, at det krævede at vi skulle undersøge forfærdeligt meget om autisme og alle vores materialer og former osv. før vi havde nogen baggrund for at kunne lave opgaven. Og det havde vi ikke tid til. Rigtig meget, ja næsten over halvdelen af ugen blev brugt på gennemgang, midtvejskritik, introduktion til opgaven, en film vi skulle se, indblik i Ursulas arbejde osv. Til sidst var der ikke meget tid tilovers til rent faktisk at lave projektet. Det blev dog lavet, men til min store irritation, så har vi intet baggrundsviden til at vide om det vi har lavet, rent faktisk hjælper en autist eller hvad det måtte være. Det er rent gætværk. Men her er altså hvad vi fik snølet sammen.

En sti. Vi havde en case, et menneske vi selv opfandt. Torben Nilsen, 23 år, aspergers. Han sidder meget på værelset og kommer ikke ud fordi han ikke har det godt i store forsamlinger. Han elsker at spille klaver, men mest pga. fascinationen af klaveret og dets glatte overflader. Derfor vil vi hjælpe ham ud ved at lave en sti fra hans værelse og op til fællesområderne, med nogle referencer til klaveret og det glatte element. Stien bliver fulgt af et beroligende vandløb, som også har den glatte overflade. Desuden er der langs med stien nogle former i evt. glatpudset sten, i samme form som overdimensionerede tangenter. Nogle store og lyse, andre mindre og mørkere. Disse skal følge stien, så man ville kunne lade fingerne glide henover dem, mens man går forbi. Desuden skulle de danne nogle stoppesteder langs med stien, hvor man vil kunne sidde. For enden, øverst på tegningen, er der en fælles have, hvor vandet kommer til at inddele den store menneskemængde i mindrere 'rum' som eventuelt vil gøre det lettere at være i store forsamlinger. 

Religiøs bygning

Så er jeg i gang med et nyt år på Krabben. Jeg har ikke fået beskrevet alle de sidste projekter fra sidste år. Måske kommer det senere. Måske ikke.
Første rigtige projekt var at lave en religiøs bygning. Om vi ville lave noget til en bestemt religion eller ikke, var helt op til os. Jeg og Emilie blev hurtigt enige om at lave et religiøst rum der ikke skulle høre til nogen bestemt religion og som bare var til stede som en form for pavillion til eftertanke. Vi ville lave et rum hvor man ville komme til at fundere over menneskets plads i verden, føle sig lille og hvor det var naturen der rådede, ikke mennesket. Der skulle derfor ikke være noget som indikerede at det var bygget til mennesker og ikke tages hensyn til om der f.eks. var ly for regn eller om bygningen var i menneske-skala. Så havde vi dét på plads.

Det næste vi brainstormede over var vores muligheder for forskellige bygninger. Det var en temmelig åben opgave og vi havde ordret fået at vide, at vi ikke skulle tænke på hvad der ville kunne bygges i virkeligheden. Den chance måtte vi udnytte! Vi kom på utroligt mange idéer til form og materiale. Det kunne bygges langt oppe i luften, det kunne svæve, flyde på vand, være under jorden, bygges i stof, sten, træ, glas, alt muligt. Den idé vi begge syntes var mest interessant var idéen om en flydende bygning, hvor indgangen ville være gennem en tunnel under vandet og jorden. Indgangen skulle placeres så selve den flydende bygning først blev afsløret når man kom op for enden af tunellen og pludselig stod ude på vandet.

Ude på vandet ville vi skabe en følelse af at man stod på vandoverfladen og at man bare vil kunne fortsætte ud mod horisonten. Derfor skulle gulvplanet ligge lige i vandoverfladen. Vi forestillede os en aflang form, som var en fortsættelse af tunellen, nu bare på vandoverfladen, med vægge og loft. For enden skulle der være helt åbent, så man ville få en fantastisk indrammet udsigt mod horisonten. Intet glas eller gelænder til afskærmning. Væggene skulle heller ikke gå helt ned til gulvet, men lade en smal åbning stå, så der vil kunne løbe vand ind og ud over gulvet og danne et lidt specielt lys i rummet.

Alt dette gik temmelig hurtigt at finde på. Det svære var selve formen på rummet. På vores skitser havde vi tegnet det som en firkant, hvilket vi begge var enige om så temmeligt kedeligt og forudsigeligt ud. Det stemmede heller ikke overens med vores tanke om at lave et sted for naturen og ikke mennesket, som jo er så glade for firkanter. Så vi gik i gang med at eksperimentere med en pap-model. Det var den del af projektet der tog længst tid tror jeg. Vi endte op med en lidt skæv og kantet form, med et "tag" der var sammensat af en hel masse trekanter, som dannede et fantastisk takket loft. Nogen steder så takket at et normalt menneske må bukke sig for at komme under. Udtrykket blev meget grotte-agtigt og organisk på trods af alle spidserne. Vi var begge virkelig tilfredse, da puslespilstaget endelig gik op.

Så skulle vi bare tegne det. Og shit hvor havde vi gjort det svært for os selv med det tag! Tegningerne skal man vist heller ikke måle for nøje på og taget har vi stort set freestylet hele vejen igennem. Det var især facaderne vi kæmpede med. Men det lykkedes! og tegningerne blev virkelig fine og elegante og vi fik stor ros fra lærerne. Helene sagde det var et højt niveau vi var på og havde ikke rigtigt noget dårlig kritik, andet end at projektet manglede et længdesnit, hvor man kunne se tunellen. Det havde vi også snakket om inden, men havde ikke nået det.

Axonometri

Sidste uge lærte vi at tegne en axonometrisk tegning. Vi havde gæstelæreren Aisha, som var assistent her sidste år og som går på arkitektskolen i Aarhus, som lærte os hvordan. Principperne er enkle og tager 5 min at forklare, men det kan tage enormt lang tid at lave. Vi fik hver et hus udleveret og nogle plan og snittegninger, som vi selv måtte skalere op/ned på printeren til den rigtige målestok 1:50. Jeg var heldig og fik et virkelig simpelt hus, mens nogle andre fik nogle huse, hvor nogle dele slet ikke var til at gennemskue hvordan det hang sammen. Det passede ret godt for mig, ikke at have et så besværligt hus, da jeg også havde køkkenvagt den uge og dermed ikke særligt meget tid til projektet. Alligevel sad jeg på arkitektur og tegnede al den tid jeg ikke var i køkkenet. Resten af min klasse sad der også konstant og arbejdede. Torsdag nat var der nogen der slet ikke nåede i seng. Jeg blev heldigvis færdig ved 2 tiden. Men det var hovedsageligt fordi jeg hyggede mig med det og nød at have tid til at være perfektionistisk med det.
Mit hus hedder 'The Cabin' og er tegnet af Marianne Borge og ligger med udsigt ud over Oslo Fjord, højt oppe i fjeldet.

            

Ud over bare at tegne de tekniske tegninger om til axonometrier skulle vi også tænke på hvordan vi fik præsenteret projektet. Hvilke dele eller funktioner ved huset vi skulle fremhæve. Ved mit projekt var det f.eks. lyset indvendigt og kontrasten mellem stemningen indenfor og udenfor huset, jeg synes var interessant. Derfor lavede jeg en tegning af huset udvendigt, med tearessen og fjeldet og de mørkere farver udenpå, hvor man kan bladre den forreste tegning op og se indersiden af huset, hvor jeg har lagt skygger og en varmere farve på.

Aisha viste os igen hvordan man kan peppe sin tegning op med acetonetryk. Jeg er bare blevet så træt af acetonetryk og brydes mig egentlig ikke særligt meget om det udtryk det giver, når man bruger for meget af det. Så jeg besluttede mig for bare at lime farverne direkte bag på kalkepapiret, da det giver nogle kraftigere farver og et meget federe udtryk synes jeg. Dog blev ydersiden af huset lidt for mørkt, synes jeg. Men efter at have eksperimenteret så meget med farverne på kopimaskinen, synes jeg ikke jeg ville bruge mere tid og flere penge på det. Hver farvekopi koster 4 kr jo. Så det blev sådan. Skyggerne indvendigt er lavet på et stykke manifold hen over tegningen med en cyklop og min bedste formåen for at gætte mig frem til hvor de vil falde. Derefter har jeg scannet det ind, redigeret det orange i fotoshop, printet det ud igen og derefter som sagt bare limet det direkte på bagsiden af tegningen.

Bag det hele har jeg et stort hvidt stykke papir som baggrund, med en firkant med blå acetonetryk, for at indramme det hele og lave illusionen om fjeldet og grunden det står på. Stenene på forsiden er også acetonetrykt på bagsiden af kalkepapiret, for at vise fjeldet der (gætter jeg på) skærer sig ind i tearassen.
Jeg fik meget ros. De havde ikke noget dårlig kritik andet end farverne der var blevet lidt for mørke. Og så at jeg mangler noget tekst. Resten af klassen var også imporneret, men jeg skilte mig også en del ud, fordi jeg var nået at blive helt færdig til kritikken. De andre havde haft nogle langt mere komplicerede bygninger og så var det første gang de prøvede acetonetryk. Jeg ertilfreds, men ikke selv så begejstret for projektet. Jeg gad godt have haft et mere udfordrende og spændende hus. Synes lidt jeg har set dette hus 100 gange før på nybyggede villaveje her i Danmark. Nogle af de andre tegnede sprængte axonometrier, hvor man piller dele af huset fra hinanden og forskyder dem ud af tegningen, for at illustrere opbygningen af huset. Men det gav ikke nogen mening at gøre det for mig, da huset var temmeligt nemt at forstå.
Mandag formiddag ugen efter skulle vi bruge på at lave en model af vores hus. Jeg lagde ikke så meget energi i det, da jeg skulle hjem og fejre fødselsdag. Hvis jeg skulle lave noget der bidrog til forklaringen af mit hus, skulle det være noget der illustrerede placeringen oppe i fjeldet, hvilket krævede en kæmpe enorm model, som jeg hverken kunne nå at lave eller overskue hvordan. Jeg endte med denne lille hurtige sag, som blev lavet lynhurtigt i modelværkstedet.